Dværgfalken bygger ikke selv en rede. Den yngler på jorden på fjeldheder, ofte i ly af en sten eller en busk, eller udnytter gamle krage- og rovfuglereder i træer i skovlandet. Hunnen lægger normalt 4-5 æg, som ruges i omkring en måned. Ungerne forlader reden efter knap en måned, men fodres af forældrene et stykke tid endnu, mens de lærer at jage.