Hærfuglen er en umiskendelig, eksotisk fugl med en rustlyserød krop og hoved, kraftigt sort-hvidt tværbåndede vinger og hale samt et langt, buet og spidst næb. På hovedet sidder en lang fjertop, som fuglen kan rejse som en vifte, især når den lander eller er ophidset. I den karakteristiske, flagrende og sommerfuglelignende flugt er de sort-hvide vinger meget iøjnefaldende. Arten måler 26-32 cm, har et vingefang på 42-46 cm og vejer omkring 55-80 gram.
Lyden er et blødt, dæmpet og tredelt "hup-hup-hup", som gentages, og det er netop dette kald, der ligger bag fuglens navn på flere sprog. Hærfuglen er en almindelig ynglefugl i Middelhavslandene og Centraleuropa, men i Norden er den en sjælden gæst med enkelte fund hvert år, især under forårs- og efterårstrækket; egentlig yngel forekommer kun højst undtagelsesvist. Et varmere klima og en igangværende nordlig udbredelsesudvidelse i Europa kan gøre arten en smule mere almindelig fremover. Hvor den yngler, foregår det i hulheder – gerne et udhulet træ, en stenmur eller en bygning – og hunnen lægger en stor kuld, ofte 5-8 æg; reden er kendt for sin stærke lugt, fordi den sjældent renses, og ungerne kan desuden sprøjte et ildelugtende sekret som forsvar. Føden består af store insekter som biller og græshopper samt andre hvirvelløse dyr, som hærfuglen finder ved at søge på jorden og hakke byttet frem med det lange, buede næb. Hærfuglen er 26-32 cm lang med et vingefang på 42-46 cm og en vægt på 55-80 gram. Fjertoppen kan rejses som en solfjeder, især når fuglen lander eller er ophidset, og i den karakteristisk flagrende, sommerfugleagtige flugt er de sorthvidt tværbåndede vinger meget iøjnefaldende.