Hvidkliren yngler enkeltvis på moser og i åben skovmark. Reden er en simpel fordybning på en tue, ofte tæt ved en sten, en stub eller en lille fyr, der fungerer som pejlemærke. Hunnen lægger som regel 4 æg, der ruges af begge forældre. Ungerne er redeflygtere og forlader reden kort efter klækningen for selv at søge føde under forældrenes opsyn.