Hvidnæbbet lom er verdens største lom og en af de mest eftertragtede vintergæster for nordiske fuglekiggere. Den måler 76-91 cm med et vingefang på 135-160 cm og er tydeligt større og tungere end sortnæbbet islom, på størrelse med en grågås. Det vigtigste kendetegn er det kraftige, let opadbøjede næb i gul-elfenbenshvid farve, som ses på lang afstand. I vinterdragt, som er normalen i Norden, er oversiden gråbrun med jævn, diffus tegning og undersiden hvid, mens nakken viser en utydelig mørk stribe, og en lysere ring om øjet giver et karakteristisk "pandebånd". I sommerdragt, der sjældent ses i Norden, er hele hoved og hals fløjlssorte med et sart grønskinnende skær, og ryggen er prikket sort-hvid.
I Norden er hvidnæbbet lom næsten altid tavs, men på de arktiske redepladser lyder et dybt, klagende oboelignende "ua-uoo", der bæres langt over vandet – dog sjældent hørt syd for yngleområdet. Fuglen yngler ved kystnære søer og floddeltaer i arktisk Sibirien og Alaska, med en lille del af bestanden i det nordvestlige Canada, og trækker om vinteren til åbent hav langs Nordatlantens og Nordstillehavets kyster. Den regnes som sårbar (NT) globalt. I Nordvesteuropa optræder den som en regelmæssig, men fåtallig vintergæst, og de bedste lokaliteter findes i nordlige farvande under kolde vintre med isdannelse. Hvidnæbbet lom er en overlegen dykker, der kan gå ned til over 50 meters dybde efter fisk, svømmer med kroppen lavt i vandet og letter tungt efter et langt startløb; på land er den næsten hjælpeløs og lander sjældent frivilligt. Den ses som regel alene eller sammen med sortnæbbede islommer. For trækbestanden i Danmark er arten vurderet som kritisk truet (CR) på Den danske Rødliste 2019, der udarbejdes af DCE/Aarhus Universitet sammen med Dansk Ornitologisk Forening.