Jernspurv (Prunella modularis) i Danmark
Jernspurven ligner ved første øjekast en gråspurv, men afslører sig på nært hold: hoved og bryst er blygrå (jerngrå - deraf navnet) med fine mørke striber, oversiden er brunstribet med et lysere vingebånd, og bugen er beskidt hvid med diffuse striber på flankerne. Det vigtigste kendetegn er det tynde, spidse næb - en insektæders næb - i modsætning til gråspurvens kraftige frøæder-næb. Benene er lyserødbrune og ofte synlige, når fuglen lusker rundt på jorden i tæt bevoksning. Hannen og hunnen ligner hinanden meget, men hunnen er lidt brunere på hovedet, mens ungfugle er brunere med mere stribet bryst og ingen jerngrå tone. Trods navnet er jernspurven slet ikke beslægtet med de rigtige spurve, men tilhører sin helt egen familie.
Jernspurven ses sjældent, men høres ofte: sangen er en hurtig, sølvklingende og rytmisk strofe på 2-3 sekunder, der ofte beskrives som en metallisk fløjtetone, der løber ned ad en skala - og synges usædvanligt nok fra en synlig plads i toppen af et træ, selvom fuglen ellers lusker skjult i tætte buske. Kontaktkaldet er et skarpt "tsiih", let at forveksle med rødhals. Reden bygges lavt, 0,5-2 meter over jorden, godt skjult i tæt grangren eller enebærbusk, og hunnen lægger 4-5 karakteristiske turkisblå æg, som hun ruger i 12-13 dage; ungerne er flyvefærdige efter 11-12 dage, og arten kan nå to kuld om sommeren. Jernspurven har et af fugleverdenens mest komplekse parringssystemer, hvor en hun ofte parrer sig med flere hanner (polyandri), mens begge hjælper med at fodre ungerne - grundigt undersøgt af Nick Davies ved Cambridge i 1980'erne. Om sommeren lever den af insekter, edderkopper og regnorme, mens den om vinteren skifter til frø og bær og gerne besøger foderbrættet, hvor den plukker smuler under bunden snarere end oppe på selve foderet.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Ynglefugl
- Gruppe: Jernspurve