Sangen er karakteristisk monoton og rytmisk, en vedholdende remse af gentagne, lidt ru fraser, der ofte gengives som "tjerr-tjerr-tjiri-tjiri-tjerr". Den fremføres i et jævnt, næsten mageligt tempo, hvilket tydeligt adskiller den fra flere slægtninges mere varierede og improviserende sang. Lokkekaldet er et kort, hårdt "tjeck". Sangen høres både om dagen og i de lyse timer ved daggry og skumring.