Træløber (Certhia familiaris) i Danmark
Træløberen er en lille, spinkel fugl på 12-14 cm med et vingefang på cirka 17-21 cm og en vægt på blot 8-12 gram. Oversiden er brun- og hvidspættet og camouflerer fuglen næsten perfekt mod træernes bark, mens undersiden er sølvhvid. Næbbet er tyndt og tydeligt nedadbøjet, tilpasset til at hente byttedyr frem fra barksprækker, og den lange, stive og spidse hale bruges som støtte, når fuglen klatrer — på samme måde som hos en spætte. De lange, krumme kløer giver et sikkert greb om barken, og en lys øjenbrynsstribe ses i ansigtet.
Kontaktlyden er et meget tyndt og højt, knirkende "tsrii" eller "siih", som kan være svær at opfange, mens sangen er en kort, let accelererende trille, ofte gengivet som "tit-tit-tit-tsi-rr-titt" med en lille afsluttende snært. Træløberen er en almindelig skovfugl og en udpræget standfugl, der om vinteren indgår om vinteren ofte i strejfende blandingsflokke sammen med musvit, fuglekonge og andre mejser. Den yngler i nåle- og blandskov med grove træer, hvor reden anlægges i en trang spalte bag et løst barkstykke, ofte på en gammel gran eller fyr, og bygges af kviste, bark og fjer — arten tager også gerne redekasser med en spalteformet åbning. Hunnen lægger normalt 5-6 æg, som hun ruger i omkring 13-15 dage, og ungerne, der fodres af begge forældre, bliver flyvefærdige efter knap tre uger. Føden består af små insekter, larver og edderkopper, som hentes frem fra barkens sprækker med det krumme næb, suppleret med enkelte frø om vinteren.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Træløbere