Gråsisken og grønsisken er to små finker, der ofte ses sammen i vinterflokke ved el- og birketræer, hvilket gør dem lette at blande sammen ved et hurtigt kig. Begge er kompakte, urolige frøædere af nogenlunde samme størrelse, men grundfarven afslører dem hurtigt ved nærmere eftersyn.
| Kendetegn | Gråsisken (Acanthis flammea) | Grønsisken (Spinus spinus) |
|---|---|---|
| Grundfarve | Brun eller gråbrun med mørke striber — intet grønt eller gult islæt | Gulgrøn med mørke striber på langs af fjerdragten |
| Isse og hage | Rød plet forrest på issen og en lille sort hageplet hos begge køn | Hannen har sort isse og sort hage — intet rødt; hunnen mangler den sorte isse helt |
| Vinger | Hvide vingebånd, kort, grågult næb | To gule vingebånd og gul overgump, kort og spidst næb |
| Lyd | Tørt, metallisk rullende «tjett-tjett-tjett» i flugten | Lyst, klagende «tsi-ij» med faldende toneleje |
| Levested og adfærd | Birke- og fjeldbirkeskov, primært træk- og vintergæst i store dele af landet | Nåle- og blandskov, hænger akrobatisk på hovedet i elletræers rakler, delvis standfugl |
Se først på grundfarven: gråsisken er gråbrun og stribet uden grønt eller gult, mens grønsisken er gulgrøn med tydelige gule vingebånd og gul overgump. Tjek derefter issen — gråsisken har en rød pandeplet og ingen sort hætte, mens grønsisken-hannen har en helsort isse, men ingen rød plet. Næbbet giver også et fingerpeg: grønsiskens er smallere og mere spidst, tilpasset frø fra elletræers hængende rakler, som den ofte hænger på hovedet i.
Farven. Gråsisken er gråbrun og stribet uden grønt, mens grønsisken er gulgrøn med tydelige gule vingebånd — farveskalaen skiller arterne allerede på afstand.
Nej. Grønsisken-hannen har en sort isse (hætte), ikke en rød pandeplet. Den røde plet er unik for gråsisken.