Fyrremejsens almindeligste kald er et nasalt og trukket "*dææ-dææ-dææ*", ofte indledt med nogle tyndere toner: "tsi-tsi-dææ-dææ-dææ". Det adskiller sig markant fra sumpmejsens skarpe, eksplosive "pit-chææ". Sangen er en serie klare, lidt vemodige fløjt. Kaldet er det mest pålidelige kendetegn i felten.