Fyrremejse (Poecile montanus) i Danmark
Fyrremejse er nåleskovens lille mejse med mat sort isse og et nasalt "dææ-dææ-dææ"-kald. I modsætning til sumpmejsen hakker hun selv sit redehul ud i råddent ved. Det er en lille mejse på 12-13 cm med et vingefang på cirka 17-20 cm og en vægt på blot 9-12 gram. Oversiden er brungrå, flankerne har en varm beige tone, og issen er mat sort og strækker sig ned i nakken. Den sorte hageplet er forholdsvis stor og noget diffust afgrænset. Et godt feltkendetegn er et lyst felt på vingen, dannet af lyse kanter på armsvingfjerene, som sumpmejsen mangler - men de to arter ligner ellers hinanden så meget, at kaldet ofte er den sikreste måde at skelne dem på.
Fyrremejsens mest almindelige kald er et nasalt og trukket "dææ-dææ-dææ", ofte indledt med nogle tyndere toner: "tsi-tsi-dææ-dææ-dææ" - klart forskelligt fra sumpmejsens skarpe, eksplosive "pit-chæææ". I modsætning til de fleste andre mejser hakker fyrremejsen selv sit redehul ud, som regel i råddent ved i en stub, en lavstamme eller et dødt løvtræ som birk eller el, hvilket gør arten afhængig af dødt ved i skoven. Hunnen lægger normalt 6-9 æg, som ruges i cirka 13-15 dage, og ungerne fodres af begge forældre og bliver flyvefærdige efter godt to uger. Fyrremejsen er en flittig hamstrer, der om efteråret gemmer enkelte frø i tusindvis af separate gemmesteder i bark og lav og har en bemærkelsesværdig evne til at huske, hvor gemmerne findes. Arten er talrigst i de store nåleskovsbælter, men bestanden er i tilbagegang, især i den sydlige del af udbredelsesområdet. Den er klassificeret som næsten truet, primært fordi det moderne skovbrug efterlader færre døde og rådne træer, hvor fyrremejsen kan hakke redehuller ud. På Den danske Rødliste 2019, som DCE ved Aarhus Universitet udarbejder sammen med Dansk Ornitologisk Forening, er arten vurderet som næsten truet (NT) for den nationale ynglebestand.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Ynglefugl
- Gruppe: Mejser