Blåmejse (Cyanistes caeruleus) i Danmark
Blåmejsen er en af de mest afholdte havefugle — koboltblå isse, gult bryst og en akrobatisk livsstil, der gør den umulig at forveksle ved foderbræt og talgboller. Kombinationen af koboltblå isse, olivengrøn ryg og klart gul underside er unik blandt de nordeuropæiske mejser. Hannen har en lidt klarere og mere skinnende blå isse end hunnen, men forskellen er subtil og svær at se i felten. Ungfugle afsløres af gulaktige kinder (voksne har rene hvide) og en mattere overside uden hannens blå glans. Fuglen er 11–12 cm lang, har et vingefang på 17–20 cm og vejer kun 9–12 gram.
Blåmejsen er en af de flittigste sangere blandt mejserne og begynder at synge allerede i januar i milde vintre med en drillende, faldende sang "tsi-tsi-tsi-hu-hu-hu". Den er hulrugende og konkurrerer med musvitten om redehuller; en redekasse til blåmejse bør have et indgangshul på blot 28 mm — et par millimeter mindre end musvittens, så den større, dominante musvit holdes ude. Hunnen lægger 8–12 hvide æg med røde pletter i et blødt mosbo og ruger dem alene i 13–14 dage, tidsmæssigt afstemt med bladluslarvernes opblomstring i maj. Uden for yngletiden vandrer blåmejsen i blandede mejseflokke sammen med musvit og andre mejsearter, hvilket giver kollektiv beskyttelse mod rovdyr. Arten er standfugl og om vinteren en ivrig gæst ved solsikkefrø og talg. I den blandede mejseflok afsøger fuglene skovpartier og haver metodisk, og flere øjne opdager faren hurtigere end ét. Ved foderbrættet viser blåmejsen en bemærkelsesværdig frygtløshed over for større arter og trænger sig uden videre ind mellem musvitter og spurve.
Hurtige fakta
- Levested: Skov, haver, parker
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Mejser