Sortmejse (Periparus ater) i Danmark
Sortmejsen (Periparus ater) måler 10-11 cm med et vingefang på 17-21 cm og vejer 8-10 gram. Den har et sort hoved med store hvide kinder og en tydelig hvid nakkeplet - det sikreste kendetegn, da ingen anden nordisk mejse har en hvid plet i nakken. Ryggen er gråbrun, undersiden beige, og på vingen ses to hvide vingebånd. Den lille størrelse og spinkle bygning gør den let at skelne fra musvitten.
Kaldet og sangen minder om musvittens, men er tyndere, lysere og hurtigere - et klynkende, gentaget "tsii-tsui tsii-tsui", der ofte høres højt oppe i grantoppene. Sortmejsen er talrigst i granskovsbæltet; den er grundlæggende standfugl, men i invasionsår trækker store flokke mod syd og vest og kan da dukke op i haver og ved foderbrætter. Arten er hulrugende og yngler i træhuller, redekasser eller endda forladte mus- og markmusehuller, og hunnen lægger en stor kuld på normalt 7-11 æg. Føden består af insekter, edderkopper og granfrø, og sortmejsen er kendt for at gemme store mængder frø i barksprækker, mellem nåle og i laver hen mod vinteren - et forråd, der hjælper den gennem kulden. Den søger ofte føde højt oppe i grantoppene, gerne sammen med musvit, fuglekonge og andre mejser, og henter om vinteren gerne solsikkefrø og jordnødder ved foderbrættet. Sortmejsen er en lille mejse i slægten Periparus, der forekommer over store dele af Europa og Asien og især er knyttet til nåleskov, frem for alt granskov. Bestanden svinger kraftigt fra år til år, og i år med dårlig frøsætning foretager arten invasionsagtige træk.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Mejser