Musvit (Parus major) i Danmark
Musvitten er den mest almindelige og bedst kendte mejse — med gult bryst, sort hoved med hvide kinder og en sort brystrem, der løber hele vejen ned og er bredere hos hannen. Hos hunnen er remmen smallere og til tider afbrudt på midten, hvilket er det sikreste kønskendetegn i felten. Oversiden er grøn-oliven med blågrå vinger, halen blågrå med hvide yderfjer. Ungfugle har gulere kinder end de voksnes rene hvide, og en svagere brystrem. Fuglen er 13–15 cm lang, har et vingefang på 22–26 cm og vejer 14–22 gram.
Musvitten er kendt for sin usædvanligt varierede sang — en enkelt han kan have op mod 40–50 forskellige kald i sit repertoire. Mest kendt er det metalliske, tostavede "ti-SA, ti-SA", der høres allerede i januar i milde vintre med top i april-maj. Musvitten er hulrugende og yngler i træhuller og redekasser med et indgangshul på 32–35 mm; hunnen lægger 8–13 æg (undtagelsesvis op til 18), som ruges i 13–15 dage, og begge forældre kan bringe op mod hundrede insekter om dagen til hver unge. Om foråret og sommeren udgør insekter og larver op mod 80 procent af kosten, mens den om vinteren skifter til frø, nødder og talg og er en hyppig gæst ved foderbrættet. Musvitten er standfugl hele året og ses uden for yngletiden ofte i flok med blåmejse. Musvitten er en udpræget hulruger, der konkurrerer med blåmejse, spætmejse og stær om naturlige træhuller og om redekasser; et passende indgangshul i en musvitkasse er 32-35 mm. Hunnen lægger 8-13 æg og undtagelsesvis op til 18, hvilket gør arten til en af de fugle i Europa med den største kuldstørrelse.
Hurtige fakta
- Levested: Skov, haver, parker
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Mejser