Sangen er artens store aktiv — en rig, blød og behageligt rislende strofe, der flyder jævnt i tyve eller tredive sekunder uden tydelige pauser eller gentagne fraser. Den ligner munkens sang, men er mere flydende, dæmpet og mindre fløjtende, uden munkens klare, stigende slutsats. Kontaktkaldet er et hårdt, smækkende "tjæk" eller et knurrende "errr".