Hvidvinget korsnæb (Loxia leucoptera) i Danmark
Hvidvinget korsnæb er den mindste og slankeste af de tre nordiske korsnæb, 14-16 cm lang med et vingefang på 24-27 cm og en vægt på 26-35 gram – mærkbart spinklere og nettere end det almindelige korsnæb. Det helt afgørende kendetegn er de to brede, rent hvide vingebånd mod den ellers mørke vinge – ingen andre nordiske korsnæb viser dette. Hannen er klart rød til lyserød, hunnen grågrøn til gulgrøn, og begge køn har det for slægten typiske kryds-næb, tilpasset til at bænde fjæl løs fra kogler.
Lokkelyden er et klingende, lyst "tjiff-tjiff" fra flokke i flugt – noget lysere og tørrere i klangen end det almindelige korsnæbs kraftigere "kipp-kipp", hvilket er en vigtig hjælp til at skelne arterne på afstand. Hvidvinget korsnæb har en vidstrakt udbredelse i det boreale skovbælte rundt om den nordlige halvkugle og er især knyttet til lærketræsrig taiga; bestanden svinger kraftigt fra år til år afhængigt af frøtilgangen. I invasionsår, når lærkefrøsætningen svigter i nord og øst, kan arten optræde langt sydpå i landet og bliver da et velset fund for fuglekiggere. Som de øvrige korsnæb er arten en udpræget nomade, der kan yngle meget tidligt, allerede sidst på vinteren, hvis frøbeholdningen er rigelig – ynglingen styres af fødeadgangen snarere end kalenderen. Reden anlægges højt i et nåletræ, og hunnen lægger normalt 3-4 æg og ruger dem alene, mens hannen bringer føde. Føden domineres kraftigt af frø fra lærketræer, hvis blødere kogler passer artens slanke næb godt, suppleret med frø fra gran- og fyrrekogler. Hvidvinget korsnæb er den mindste og spinkleste af de tre nordeuropæiske korsnæb og har en vid udbredelse i nåleskovsbæltet rundt om den nordlige halvkugle, med tyngdepunkt i den lærketræsrige taiga.
Hurtige fakta
- Levested: Skov, haver, marker
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Finker