Bogfinken er en af Danmarks talrigeste ynglefugle — hannen har blågrå isse og nakke, rustrødt bryst og to markante hvide vingebånd. Hunnen er mere diskret gråbrun-grøn på oversiden med beige underside uden de røde toner, men deler hannens hvide vingebånd, hvilket er diagnostisk i flugten. Fuglen er 14–16 cm lang, har et vingefang på 24–28 cm og vejer 18–28 gram.
Sangen er en accelererende, nedadgående frase, der afsluttes med en karakteristisk flourish; hver han har sin egen dialekt, som unge hanner lærer af naboerne. Kontaktkaldet "pink-pink" høres året rundt og er en af de mest genkendelige fuglelyde i nordisk natur. Bogfinken bygger en dyb skålrede af mosser og fine strå, holdt sammen med spindelvæv og camoufleret med lav på ydersiden, placeret i en trægren 1–10 meter oppe. Hunnen lægger 4–5 blågrønne æg med rødbrune pletter, som ruges i 11–13 dage. Om sommeren lever den af insekter og edderkopper, mens den om vinteren æder korn og frø, ofte plukket fra jorden under foderbrættet. Arten er delvis standfugl — hannerne bliver oftere på ynglepladserne om vinteren, mens hunner og ungfugle i højere grad trækker sydpå, et mønster der gav arten dens videnskabelige navn coelebs, "ungkarl". Hannen er prangende med blågrå isse, orangerøde brystsider og et karakteristisk hvidt vingebånd, mens hunnen holder en mere diskret brungrågrøn profil. Sangen er en af forårets mest genkendelige lyde: en nedadløbende frase, der afsluttes med et kvikt sving, og den gentages utrætteligt fra samme udkigspost.