Kvækerfinken (Fringilla montifringilla) er en mellemstor finke, 14-16 cm lang, med et vingefang på omkring 25-26 cm og en vægt på 19-30 gram. Hannen i sommerdragt har et skinnende sort hoved og ryg, et lysende orange bryst og vingebue samt en kontrastfyldt hvid overgump, der ses tydeligt, når fuglen letter. Om vinteren er det sorte hoved brunspættet og mere afdæmpet. Hunnen er lysere og mere brunlig i tonen, men har samme grundmønster, herunder den hvide overgump - netop den er det sikreste kendetegn over for bogfinken, som har grågrøn overgump.
Det mest almindelige og karakteristiske kald er et nasalt, snurrende "tsjæh", der ofte høres fra flyvende og rastende flokke; sangen er en tør, ensformig snurrende tone, langt mindre klangfuld end bogfinkens rullende strofe. Kvækerfinken yngler i nordlige fjeldbirke- og nåleskove, og bestanden varierer meget mellem årene; om efteråret og vinteren ses arten langt uden for yngleområdet. Som korttrækker styres overvintringen af adgangen til bogenolde - i invasionsår med rig bogenoldeavl kan millioner af kvækerfinker samles i sydskandinaviske bøgeskove og blive der hele vinteren. Reden er en kunstfærdigt bygget, godt camoufleret skål i en trægrenkløft, ofte i en birk; hunnen lægger normalt 6-7 æg og ruger dem i omkring to uger, hvorefter ungerne fodres af begge forældre med insekter og bliver flyvefærdige efter knap to uger. Om sommeren lever kvækerfinken mest af insekter og larver, mens frø - med bogenolde som den absolutte favorit - dominerer om efteråret og vinteren; arten besøger også gerne foderbrætter sammen med andre finker. Kvækerfinken hører til finkefamilien (Fringillidae) og er nær slægtning til bogfinken — de to arter er hinandens nordlige og sydlige modstykker. Yngleområdet strækker sig gennem hele nåleskovsbæltet fra Norge i vest til Kamtjatka i øst, mens vinteren tilbringes i Vest- og Mellemeuropa samt i det sydlige og centrale Asien.