Krognæbbet er dobbelt så stort som en dompap og på størrelse med en sjagger, med rund krop, kort kraftigt kroget næb og relativt lang hale. Alle fugle, uanset alder og køn, har to tydelige hvide vingebånd. Hannen har rosenrødt hoved, bryst og overgump, grå ryg og bug samt sortladne vinger med hvide bånd, mens hunnen er olivengrøn til gråguld på oversiden med gullig overgump og samme hvide vingebånd som hannen. Ungfugle ligner hunnen, men med varmere beigetoner. Farvevariationen inden for arten er stor – ligesom hos korsnæb varierer nuancen med alder, køn og årgang. Fuglen måler 20-22 cm, vejer 52-78 gram og har et vingefang på 32-35 cm.
Krognæbbets kald er en blød, fløjtende og rytmisk fløjtetone, der bruges både som kontakt- og advarselskald og ofte høres, før flokken bliver synlig – et tredelt "ti-tu-tu", renere og roligere end dompappens skarpe sang. Arten yngler i den nordlige taigas gamle, lysåbne nåleskov, ofte nær moser eller åmundinger, hvor reden bygges 2-6 meter oppe i en gran; hunnen lægger fire æg, som ruges i 13-14 dage, og ungerne flyver ud efter 13-20 dage. Krognæb er planteæder året rundt – rønnebær, enebær, knopper og frø af fyr og gran om vinter og forår, insekter til ungerne om sommeren, og rønnebær, tjørn og hyben om efteråret. Arten yngler fortrinsvis i den nordlige taiga, men er kendt som en klassisk invasionsfugl: når rønnebærhøsten eller frøsætningen slår fejl i taigaen, trækker krognæb sydpå hvert 3.-7. år, undertiden helt ned i Sydskandinavien mellem oktober og marts, ofte i flokke på 10-30 fugle, hvor den kan optræde usædvanligt tillidsfuld over for mennesker. Krognæbbet er den største af de nordeuropæiske finker: 20-22 cm langt med et vingefang på 32-35 cm og en vægt på 52-78 gram. Hannen er rosenrød, mens hunnen er grågul. Arten yngler i gammel taigaskov, er ofte påfaldende tillidsfuld over for mennesker og optræder i invasionsår længere sydpå, når rønnebærhøsten slår fejl i nord.