Mursejleren er sommerhimlens skrigende sorte silhuet — 16-18 cm lang med et vingefang på 42-48 cm og en vægt på 35-50 gram. Fjerdragten er sodsort på hele kroppen bortset fra en lille hvid hage. De smalle, buede vinger og den grundt kløftede hale giver en karakteristisk silhuet, der ikke ligner nogen anden art på sommerhimlen. På trods af overfladisk lighed er mursejleren slet ikke beslægtet med svalerne — genetisk er den nærmest kolibrier og træsejlere, og lighederne skyldes udelukkende konvergent evolution. Arten er tydeligt større end alle svalearter og har en helt anden, mere stiv og buet flyvebevægelse.
Det ikoniske læte er et skarpt, gjaldende skrig, "srriiiih" eller "sviiir", der især høres under aftenens "skrigefester", når grupper af ikke-ynglende fugle jager hinanden i høj fart omkring hustage og kirketårne — en af sommerens mest karakteristiske lyde i nordeuropæiske byer. Ynglende fugle er derimod tavse inde i sprækkerne. Mursejleren yngler tættest i byer med ældre bygningsbestand, og bestanden er i tilbagegang, fordi redesprækker forsvinder ved renovering af ældre huse. Den yngler i sprækker og hulrum under tagsten, i murværk og bag vindskeder på kirker, tårne og ældre boligbygninger, og reden bygges enkelt af materiale fanget i luften — fjer, strå og frøuld limet sammen med spyt. Uden for yngletiden lever mursejleren udelukkende i luften: den sover, spiser, drikker og parrer sig på vingerne, og en ung fugl, der forlader reden for første gang, rører ikke jorden igen, før den vender tilbage for at yngle, undertiden først tre år senere. Arten ankommer sent, i slutningen af april eller maj, og trækker allerede i juli-august til Afrika syd for Sahara. Mursejleren er 16-18 cm lang med et vingefang på 42-48 cm og en vægt på 35-50 gram; dragten er sodsort på hele kroppen bortset fra en lille hvid strubeplet. Trods den overfladiske lighed med svalerne er mursejleren slet ikke i familie med dem — genetisk står sejlerne nærmest kolibrier og træsejlere, og lighederne skyldes konvergent evolution.