Sangen er en kort, blød og lidt vemodig strofe, der indledes med et par klare, faldende toner og går over i en ofte skrattende, trillende eller efterlignende del. Lokkekaldet er et klart, lidt spørgende "huit", som ikke sjældent følges af et tørt, smækkende "teck-teck". Hannen synger gerne tidligt om morgenen fra en eksponeret siddeplads højt i et træ.