Stor korsnæb (Loxia pytyopsittacus) i Danmark
Stor korsnæb er fyrreskovens kraftige korsnæb - en robust finkefugl med et stort hoved og et mægtigt, krydsende næb specialiseret i at bryde fyrrekogler op. Den ligner den mindre korsnæb, men er generelt grovere bygget. Fuglen måler 16-18 cm med et vingefang på 30-33 cm og en vægt på 45-60 gram. Sammenlignet med mindre korsnæb er den tungere i kroppen, har et grovere hoved og et kraftigere, mere stumpt næb. Hannen er teglrød, til tider med orange islæt, mens hunnen er olivengrøn til gulgrøn. Ungfugle er gråagtige og kraftigt stribede. Næbbets størrelse og hovedets form er de vigtigste, om end subtile, kendetegn over for mindre korsnæb.
Kaldet er et dybt, hårdt og knækkende "kjopp-kjopp", markant mørkere og kraftigere end mindre korsnæbs lysere kald - og ofte den sikreste måde at skelne arterne på. Stor korsnæb lever næsten udelukkende af fyrrefrø, som fuglen vrider løs fra koglerne med det kraftige næb; det grove næb gør, at den kan åbne hårde, endnu ikke fuldt modne fyrrekogler. Den findes i nåleskovsbæltet i det nordlige Europa og det vestlige Rusland og er knyttet til ældre fyrreskov. Arten er nomadisk og trækker dertil, hvor frøhøsten er god, hvilket gør udbredelsen uregelmæssig fra år til år. Arten findes i fyrreskovsområder i nordlige og mellemliggende egne, og bestanden svinger kraftigt afhængigt af fyrrens frøproduktion. Ynglen er meget fleksibel og kan indledes allerede sent på vinteren, hvis frøtilgangen er god; reden anlægges højt i en fyr, og hunnen lægger normalt 3-4 æg. Arten kan ses året rundt i egnede skove, men forekomsten styres helt af fyrrens frøhøst frem for årstiden.
Hurtige fakta
- Levested: Skov, haver, marker
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Finker