Tranen er en af Nordens største flyttefugle med en kropslængde på 100-130 cm og et vingefang, der kan nå helt op til 240 cm. Kroppen er lysegrå med sort-hvide kontraster på hoved og hals, og en rød isseplet af nøgen hud fremtræder tydeligst i yngletiden. Halen ender i en karakteristisk sort "halepjusk" af hængende fjer, der flagrer i flugten. I luften flyver tranen med udstrakt hals og hængende ben – modsat gråhejren, der trækker halsen ind – og de karakteristiske trompetkald hørt over flere kilometer gør arten umulig at overse.
Kaldet er et trompeterende "kruh-kruh-kruh", som skabes af et usædvanligt langt luftrør, der ligger spiralviklet i brystbenet – op til 130 cm langt hos en voksen han. Om foråret optræder tranerne desuden i en berømt parringsdans, hvor fuglene bukker dybt, hopper op til to meter i vejret og kaster grene og græstuer med næbbet. Reden bygges direkte på jorden i utilgængelige moser og kær, og hunnen lægger normalt 2 æg, som begge forældre ruger i 28-31 dage; ungerne forlader reden efter blot et døgn og bliver flyvefærdige efter 65-70 dage. Føden er alsidig og omfatter rødder, spirer, korn, insekter, orme, snegle og frøer. De nordeuropæiske bestande er vokset kraftigt siden 1990'erne, og fuglene er udprægede trækfugle, der drager sydpå i september-oktober og overvintrer i Spanien og Nordafrika, før de vender tilbage allerede i midten af marts. Tranen tilhører tranefamilien (Gruidae) og er med en kropslængde på 100-130 cm og et vingefang på op til 240 cm en af Europas største fugle. Globalt er arten vurderet som livskraftig (LC).