Redaktionen, Fågelkartan · udgivet 2026-08-27 · 7 min. læsning
Der findes fugle, man skal lede længe efter, og så findes der tejsten. Sejler man ud fra Frederikshavn en morgen i maj, ligger de dér på vandet mellem holmene: kulsorte, kompakte fugle på størrelse med en lille and, hver med et skarpt afgrænset hvidt ovalt felt på vingen. Og når en af dem letter og plasker hen over overfladen, blinker et par fødder i en rød farve, der virker helt malplaceret i det grå Kattegat. De grundlæggende tal og billeder finder du på artssiden om Tejst, men selve …
Der findes fugle, man skal lede længe efter, og så findes der tejsten. Sejler man ud fra Frederikshavn en morgen i maj, ligger de dér på vandet mellem holmene: kulsorte, kompakte fugle på størrelse med en lille and, hver med et skarpt afgrænset hvidt ovalt felt på vingen. Og når en af dem letter og plasker hen over overfladen, blinker et par fødder i en rød farve, der virker helt malplaceret i det grå Kattegat. De grundlæggende tal og billeder finder du på artssiden om Tejst, men selve historien om arten er mere besynderlig end målene: en alkefugl, der yngler i sprækker frem for på hylder, lægger to æg frem for ét, bliver hjemme om vinteren i stedet for at trække — og som i Danmark stort set kun findes i én lille øgruppe ud for Frederikshavn.
I yngledragt er tejsten næsten uforvekslelig. Fuglen er ensfarvet sort på hele kroppen, og det eneste brud er det store, ovale hvide vingespejl, som er tydeligt, både når fuglen svømmer, og når den flyver. Undervingerne er hvide, og det ses tydeligt, når fuglen letter lavt over vandet. Næbbet er spidst og helt sort, og benene er knaldrøde hos voksne fugle.
Størrelsesmæssigt er tejsten en lille alkefugl: omkring 32-38 cm lang, med et vingefang på cirka 49-58 cm og en vægt i omegnen af 340-490 gram. Kroppen er kort og nærmest pæreformet, og flugten er svirrende, tung bagtil og typisk lav over vandoverfladen. Stemmen er ikke til at tage fejl af, når man først har hørt den: en meget høj, tynd og vibrerende fløjten, ofte gengivet som et langtrukkent "iiiiii", der lyder mere som en lille sangfugl end som en havfugl.
Føden er først og fremmest fisk — tobis og sperling fylder mest — samt krebsdyr og andre smådyr, som fuglen henter på bunden. Tejsten fouragerer typisk på lavt vand tæt ved kolonien, men den er en dygtig dykker og kan dykke ned til omkring 50 meter. Et dyk varer typisk omkring et minut, hvorefter fuglen holder en kort pause på overfladen, inden den går ned igen.
Går man fra maj til december, ser man en helt anden fugl. Tejsten i vinterdragt er langt lysere: undersiden er hvid, hovedet er hvidligt til gråhvidt, og ryggen bliver spættet i sort og hvidt. Vingerne beholder derimod stort set udseendet fra yngledragten — og netop det store hvide vingespejl er den tråd, man skal holde fast i. En lys, spraglet alkefugl med et rent hvidt vingefelt og hvide undervinger er en tejst.
Ungfugle er mørkere end de voksne i vinterdragt, og de har mørke tværbånd hen over vingespejlet. Båndene forsvinder ikke fra den ene sæson til den næste: også i første vinter- og første sommerdragt kan man se bånd eller mørke pletter i spejlet. Ser man en tejst med et "beskidt" vingespejl i juni, kigger man altså sandsynligvis på en ung fugl, der endnu ikke yngler. Tejsten begynder normalt først at yngle som tre- til fireårig, undertiden allerede som toårig, og en del unge fugle tilbringer deres første somre langt fra kolonierne.
Tejsten skiller sig ud fra de øvrige alkefugle ved sin redeplacering. Hvor især lomvien yngler tætpakket på åbne klippehylder, søger tejsten skjul: den lægger sine æg i klippesprækker, mellem store sten i en strandvold eller i huller gravet ind i skrænter. I Danmark, hvor egentlige fuglefjelde er en mangelvare, har arten tilpasset sig med bemærkelsesværdig opfindsomhed. Den yngler under sten, i havnemoler og i menneskeskabte hulrum, og den har blandt andet indtaget molerne i Skagen Havn og stenfundamenter ved havvindmøller ud for Frederikshavn. Ved Sangstrup Klint på Djursland yngler den i selve klinten.
Kuldet er også atypisk. Hvor de fleste alkefugle nøjes med ét æg, lægger tejsten som regel to. Begge forældre ruger dem ud i fællesskab i omkring 28-31 døgn, og ungerne fodres derefter i omkring 40 dage, overvejende med fisk, inden de forlader reden. Der er kun ét kuld om året.
Parret bliver typisk sammen i flere år, og fuglene bruger ofte den samme rede sæson efter sæson. Ringmærkningen viser, hvor stedfast arten er: af voksne ynglefugle, der er genfundet i yngletiden et senere år, var 96 % i den samme koloni som før. Tejsterne begynder allerede at gå i land ved kolonierne i februar-marts, og i april er de i fuld gang med at finde redesteder. Ungfuglene forlader kolonierne i juli-august, og de voksne følger efter i august.
At det kan blive til mange sæsoner, viser den ældste danskmærkede tejst: den blev ringmærket som unge på Hirsholmene 22. juni 1974 og fundet dræbt af en svartbag samme sted 17. juni 2003 — næsten 29 år senere.
Her er den vigtigste rettelse til en udbredt misforståelse: tejsten yngler ikke ved Bornholm. Det er alk og lomvie, der har deres danske kolonier der, først og fremmest på Græsholm i Ertholmene. Tejsten yngler derimod på småøer i Kattegat og Storebælt og stort set ikke syd for Storebælt.
Tyngdepunktet er Hirsholmene ud for Frederikshavn. I perioden 2004-2022 ynglede omkring 50-80 % af hele den danske bestand i eller nær denne ene øgruppe. I 2018 blev der registreret 1.210 par dér, og i 2022 blev øgruppen opgjort til 1.032 par. Andre lokaliteter er blandt andet Nordre Rønner ved Læsø, Deget, Hesselø, Sejerø, Tunø, Vejrø, Sangstrup Klint samt Sprogø og Musholm i Storebælt.
Samlet er den danske ynglebestand vokset fra omkring 900 par i 2004 til cirka 1.945 par i 2018 og lå i 2022 på omkring 1.864 par — altså en markant fremgang siden 2004 og et stabilt højt niveau siden. Arten er vurderet som livskraftig (LC) på den danske rødliste. Det gør den til en fåtallig ynglefugl i god form — og en, der er sårbar, netop fordi så stor en del af bestanden sidder på ét sted. Hirsholmene er indtil videre friholdt for mink, ræv og rotte, og det er formentlig en væsentlig del af forklaringen på fremgangen. De alvorligste trusler er bifangst i fiskegarn og rovdyr på ynglepladserne. Historisk var jagt et stort problem: blandt ringmærkede tejster, der er genmeldt som døde, var 31 % skudt. Arten blev jagtfredet i Danmark i 1967.
De danske tejster er i høj grad standfugle. Samtlige genfund fra vinterperioden stammer fra Kattegat og Bælthavet, og fra november til februar er syv fugle genfundet mindre end fem kilometer fra ynglekolonierne. Ser man en tejst ved Bornholm eller Møn om vinteren, er der derfor god grund til at tro, at det er en gæst fra Østersøbestanden — 47 østersømærkede fugle er fundet i danske farvande, heraf 22 omkring Bornholm. Fuglene i de to bestande regnes for forskellige underarter.
I yngledragt er problemet lille. En sort alkefugl med et rent hvidt ovalt vingefelt og hvide undervinger er en tejst — alk og lomvie har begge hvid underside og mangler vingespejlet. Alken kendes desuden på det høje, tykke næb og den længere hale, mens lomvien har et langt, spidst næb, mørk "armhule" og fødder, der stikker længere ud bag halen under flugten.
I vinterdragt er det lettere at komme galt afsted, fordi tejsten så er lys på undersiden ligesom de to andre. Kig på ryggen og på vingen: tejsten har en spættet sort og hvid ryg og beholder det hvide vingespejl, mens lomvien i vinterdragt har hvide hovedsider med en tynd mørk streg bagud fra øjet, og alken er markant mere sortrygget. Størrelsen hjælper også — tejsten er tydeligt mindre og mere kompakt end begge de andre.
Den fjerde kandidat er slet ikke en alkefugl. En sort fugl, der ligger lavt i vandet og dykker langs kysten, er ofte en skarv, men skarven er langt større, har lang hals og en krog på næbspidsen og mangler både det hvide vingespejl og de røde fødder.
Hvor stor bliver en tejst? En tejst er omkring 32-38 cm lang med et vingefang på cirka 49-58 cm og vejer typisk 340-490 gram. Den er dermed tydeligt mindre og mere kompakt end både alk og lomvie.
Hvor i Danmark kan man se tejst? Tejsten yngler på småøer i Kattegat og Storebælt, med langt de fleste par på Hirsholmene ud for Frederikshavn. Andre steder er Nordre Rønner, Deget, Hesselø, Sejerø, Tunø, Vejrø, Sangstrup Klint samt Sprogø og Musholm. Uden for yngletiden ses den i Kattegat og Bælthavet, typisk tæt på kysten.
Hvor mange æg lægger en tejst? Som regel to, hvilket er usædvanligt blandt alkefugle. Begge forældre ruger i omkring 28-31 døgn, og ungerne fodres i omkring 40 dage, inden de forlader reden. Der er kun ét kuld om året.
Er tejsten truet i Danmark? Nej — arten er vurderet som livskraftig (LC) på den danske rødliste, og bestanden er vokset fra omkring 900 par i 2004 til cirka 1.945 par i 2018 og lå i 2022 på omkring 1.864 par. Den er dog sårbar, fordi hovedparten af bestanden yngler i én øgruppe, og fordi bifangst i fiskegarn og rovdyr som mink og rotte fortsat koster fugle livet.
Hvordan kender jeg en tejst fra alk og lomvie? Se efter det store hvide ovale vingespejl og de hvide undervinger — dem har hverken alk eller lomvie. I yngledragt er tejsten desuden helt sort med knaldrøde ben, mens alk og lomvie har hvid underside.