Alk (Alca torda) i Danmark
Alken (Alca torda) er en mellemstor alkefugl med en længde på 37-43 cm, et vingefang på cirka 63-68 cm og en vægt på 590-730 gram. I sommerdragt er hoved og hele oversiden kulsorte, undersiden ren hvid. Det sikreste kendetegn er det kraftige, høje og sidevis flade næb, der krydses af en tydelig hvid, lodret linje, og fra næbbet løber desuden en tynd hvid streg bagud mod øjet. I vinterdragt bliver strube og kindparti hvide. Alken sidder ofte oprejst på klipperne og flyver lavt og hurtigt med surrende vingeslag, og i flugten ses den forholdsvis lange, spidse hale.
Ved kolonierne er alken mest lydhør og frembringer dybe, mumlende og knurrende "urr-urr"-lyde; ellers er arten tavs. Den yngler tæt sammen med lomvien på fuglefjelde og klippeskær, men i modsætning til lomvien, der ruger på åbne klippehylder, gemmer alken sit æg mere beskyttet i en klippesprække eller under en sten. Hunnen lægger ét æg, som begge forældre ruger i omkring en måned, og ungen forlader klippen, før den kan flyve, og følges derefter til havs af hannen, som fortsætter med at fodre den. Føden består af småfisk som brisling, sild og tobis samt krebsdyr, som fanges ved dyk, hvor alken kan nå adskillige ti meters dybde. Arten er stedfast til korttrækkende og tilbringer vinteren til havs i isfrie dele af Østersøen, Kattegat og Skagerrak. Bestanden vurderes globalt som livskraftig, men er følsom over for olieudslip og bifangst. Den danske Rødliste 2019 fra DCE/Aarhus Universitet og Dansk Ornitologisk Forening placerer arten i kategorien sårbar (VU) for den nationale ynglebestand.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Vintergæst
- Gruppe: Alkefugle