Alliken er den mindste af de nordiske kragefugle og kendes på den kompakte, tofarvede fjerdragt: mat sort på isse, strube og overside, mens nakke og hovedsider er aske- til sølvgrå hos voksne fugle. Det mest slående kendetegn er de perlehvide øjne, som giver fuglen et gennemtrængende udtryk – unge allikere har derimod brungrå øjne, der lysner gradvis. Kropslængden er 30-34 cm, vingefanget 64-73 cm og vægten 180-270 gram.
Alliken er en udpræget hulrugende fugl og bruger gerne kirketårne, skorstene, klippesprækker og hule træer som redeplads; hunnen lægger typisk 4-5 blegt blågrønne, brunplettede æg, der ruges i cirka 17-18 dage, og ungerne bliver flyvefærdige efter omkring en måned. Den mest karakteristiske lyd er et kort, spændstigt "tjack", der høres året rundt, men mest intensivt under forårets redepladsetablering. Alliken er altædende og lever af insekter, regnorme, frø, frugt og ådsler – hovedparten af føden er faktisk vegetabilsk, mens insekter dominerer, når ungerne skal fodres. Om vinteren danner alliker store fælles overnatningsflokke, undertiden sammen med råger. Arten lever i livslange parforhold og har en tydelig social rangorden i flokken. DNA-analyser har vist, at alliken sammen med den nærstående klippeallike udgør en tidlig gren i slægten Corvus, hvilket har ført til, at de to arter i dag placeres i det selvstændige slægt Coloeus. Arten er udbredt over Europa, Vestasien og Nordafrika og er overvejende standfugl, men nordlige og østlige bestande trækker sydpå om vinteren. Der er beskrevet fire underarter, som først og fremmest adskiller sig i hovedets og nakkens farvetegning.