Gråkrage (Corvus cornix) i Danmark
Gråkragen er den gråklædte kragefugl, som de fleste kender — en intelligent, tilpasningsdygtig altæder, der findes næsten overalt i landskabet. Den er 44–51 cm lang, har et vingefang på omkring 84–100 cm og vejer 400–600 gram. Den grå form har lysegrå krop — ryg, bryst og bug — som kontrasterer skarpt mod sort hoved, strube, vinger og hale; næb og ben er sorte. Halen har en lige afslutning, hvilket adskiller den fra ravnens kileformede hale. Den helsorte form (sortkrage) hører især til i Vest- og Sydeuropa, og hvor de to formers udbredelse mødes, ses regelmæssigt hybrider med blandet sort/grå tegning.
Det mest almindelige kald er et hårdt, gentaget "kraa-kraa", men repertoiret er stort og varierende, og gråkragen kan efterligne andre lyde. Kaldet er tørrere og mindre dybt end ravnens "korp-korp". Arten yngler alene i et fast revir og bygger et robust kvistbo højt i et træ; hunnen lægger 4–5 æg, som ruges i omkring 19 dage, og ungerne bliver flyvefærdige efter cirka en måned. Gråkragen er en udpræget altæder, der tager ådsler, æg og fugleunger, smådyr, insekter, korn, bær og affald, og den er kendt for at knække hårde nødder ved at tabe dem fra højden mod et hårdt underlag. Arten er hovedsagelig standfugl — om vinteren samles store flokke på fælles overnatningspladser, mens bestanden forstærkes af nordlige og østlige fugle. Gråkragen tilhører kragefamilien. Den grå form og den helsorte sortkrage har skiftevis været behandlet som selvstændige arter og som former af samme art, kragen. Globalt er arten vurderet som livskraftig (LC) og hører til de talrigeste og mest udbredte fugle overhovedet.
Hurtige fakta
- Levested: Skov, kulturlandskab, byer
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Kragefugle