Skovskade (Garrulus glandarius) i Danmark
Skovskaden er skovens lysende rosa-brune kragefugl med et blankt blåt vingefelt — 32-35 cm lang, med et vingefang på 52-58 cm og en vægt på 140-190 gram. Kroppen er rosaagtig-beigebrun, rund og kraftig, og hovedet blegbeige med en sort stribe ved kinden og en fjertop, der rejses ved uro. Vingerne er sorte med et strålende blå-sort-hvidt tværbåndet vingefelt — det mest karakteristiske kendetegn — mens overgumpen er hvid og let synlig i flugten mod den sorte hale. Næbbet er kraftigt og sort. Kønnene er ens, og ungfugle ligner de voksne men med mattere farver.
Det karakteristiske varselslæte er et skrigende "skræææ-skræææ", som høres langt væk, men skovskaden kan også efterligne andre arter som musvåge og natugle, formentlig for at skræmme konkurrenter væk. Arten er udbredt i det meste af Europa med en stabil bestand. Den er en standfugl, der sjældent bevæger sig langt fra ynglerevir, og foretrækker løv- og blandskov, gerne egeskove, men ses også i skovbryn og bynære parker med gamle træer. Ynglesæsonen ligger april-juni med ét kuld; reden er en platform af kviste i et løvtræ eller en gran, 3-10 meter oppe, og de 4-6 æg ruges 16-17 dage af begge forældre, hvorefter ungerne flyver efter 19-23 dage. Om efteråret gemmer et enkelt par 4.000-5.000 agern i jorden inden for et territorium på 2-5 hektar; omkring 75 procent genfindes, mens resten spirer og bliver til egeplanter — skovskaden er dermed en af skovens vigtigste egeplantere. Skovskaden er en dygtig efterligner, der kan gengive musvågens skrig og andre fugles kald, mens dens eget advarselsskrig er et hårdt, skrattende råb, som hele skoven reagerer på.
Hurtige fakta
- Levested: Skov, kulturlandskab, byer
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Kragefugle