Engpiberens sang fremføres i en stigende og faldende sangflugt: fuglen stiger stejlt opad, synger en accelererende serie "tsit-tsit-tsit" og lader sig så dale ned mod jorden med stive, udspilede vinger som en faldskærm, mens sangen går over i et klingende "tsuii-tsuii-tsuii". Denne sangflugtsadfærd er en tilpasning til det træløse landskab, hvor faste sangposter ofte mangler. Det almindelige kaldelyd er et tyndt, pibende "ist-ist-ist".