Fiskehejre (Ardea cinerea) i Danmark
Fiskehejren er den store, langbenede fiskeæder, der ofte står ubevægelig i vandkanten for derefter at hugge efter byttet med et lynhurtigt halsudslag. Den er den eneste regelmæssigt forekommende hejreart i store dele af Nordeuropa. Fuglen er 90–100 cm lang, har et vingefang på omkring 175–195 cm og vejer 1,0–2,1 kg. Den har en grå krop, en lys hals med sorte længdestriber fortil og en hvid isse kantet af en sort hætte, som løber ud i lange, smalle nakkefjer. Næbbet er kraftigt og gulligt, benene lange. I flugten kendes den let på de brede, hvælvede vinger, de hængende ben og den karakteristisk sammenfoldede, S-formede hals.
Det mest almindelige kald er et hårdt, råt og raspende "frrraaank", som som regel høres, når fuglen skræmmes op og letter. Ved ynglekolonierne bliver lydbilledet mere varieret med skrattende og klikkende lyde fra voksne fugle og tiggende unger. Fiskehejren yngler i kolonier, ofte højt i træer, gerne fyr, men undertiden også i sivbælter. Reden er en stor kvistkonstruktion, der bruges og udbygges gennem mange år, og hunnen lægger typisk 3–5 æg, som ruges af begge forældre i omkring 25–26 døgn. Den er først og fremmest fiskeæder, men tager også frøer, smågnavere, store insekter og af og til fugleunger — den jager ved at stå helt stille eller vade langsomt i lavt vand og derefter hugge lynhurtigt med næbbet. Arten har bredt sig nordpå gennem de seneste årtier, og om vinteren kan den ses jage mosegrise på åbne marker langt fra vand.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Ynglefugl
- Gruppe: Hejrer