Grågåsen er højrøstet og har et klangfuldt, lidt nasalt "ka-gang-ang" samt et remsende kaglen "ga-ga-ga". Stemmen minder meget om tamgåsens, hvilket ikke er overraskende, da tamgåsen nedstammer fra grågås. Flokke på træk eller på rastepladser høres ofte på lang afstand.