Gulbugen yngler i løvtrædominerede omgivelser med tæt buskvegetation, som løvskov, parker og haver. Reden er en velbygget, ret dyb skål, der placeres i en løvbusk eller på en lavere trægren. Hunnen lægger oftest 4-5 æg, som ruges i omkring to uger. Begge forældre deltager i at fodre ungerne.