Gulirisk er Europas mindste værling af finkefamilien — en meget lille fugl på blot 11–12 cm, gulgrøn og kraftigt mørkstribet i fjerdragten. Hannen har lysende gult på pande, bryst og overgump, mens hunnen er mattere og mere stribet. Næbbet er kort, kraftigt og stumpt, tilpasset små frø, og den korte, kløftede hale samt den gule overgump ses tydeligt, når fuglen letter. Arten er nært beslægtet med kanariefuglen og har sit kerneområde i Syd- og Mellemeuropa, hvor den er standfugl eller kortdistancetrækfugl.
Sangen er karakteristisk: et meget hurtigt, glasagtigt og surrende kvidder, der ofte fremføres fra en høj siddeplads eller under en fladrende sangflugt, mens kontaktkaldet er et lyst, rullende "tirrillillit". Gulirisken bygger en lille, pæn skålformet rede højt i et nåle- eller løvtræ, ofte i parkmiljø, og hunnen lægger typisk 3–5 æg og kan nå to kuld i en god sæson. Føden består mest af små frø fra urter, træer og buske, og i yngletiden også af insekter til ungerne — fuglen søger føde både i trækronerne og på jorden. Arten har i det seneste århundrede udvidet sit udbredelsesområde mod nord og optræder som en sjælden og uregelmæssig gæst og lejlighedsvis ynglefugl ved sin nordlige udbredelsesgrænse, hvor den ses under forår og sommer i parker, haver og anden halvåben, træbevokset natur. På Den danske Rødliste 2019, som DCE ved Aarhus Universitet udarbejder sammen med Dansk Ornitologisk Forening, er arten vurderet som kritisk truet (CR) for den nationale ynglebestand.