Halemejse (Aegithalos caudatus) i Danmark
Halemejsen (Aegithalos caudatus) måler 13-15 cm, hvoraf halen udgør 7-9 cm, med et vingefang på 16-19 cm og en vægt på blot 7-10 gram. Kroppen er rund og bolformet med en lang sort-hvid hale og en rosabrun ryg. Den nordlige race har helt hvidt hoved, mens sydligere fugle har sorte øjenbrynsbånd. Halemejsen høres ofte, før den ses - flokken holder sammen med en stadig, ivrig kvidren af kontaktkald, mest et tyndt, hvinende "tsrii-tsrii-tsrii" og et kort, snurrende "tupp-tupp-tupp". Noget egentligt sangkald mangler; i stedet høres en dæmpet blanding af de samme lyde i yngletiden.
Halemejsen er standfugl og lever i løvskov, buskadser og haver, og bestanden er stigende. Den lever hovedsagelig af meget små insekter, edderkopper og ikke mindst bladlus og deres æg, som den finder yderst ude i grenspidserne, ofte hængende akrobatisk på hovedet. Om vinteren, når insekterne er få, besøger flokkene i stigende grad foderbrætter efter talg og fedtboller. Halemejsen yngler tidligt - redebygningen begynder allerede i marts, og hunnen lægger 8-12 æg. Arten er kendt for kooperativ redepleje, hvor par, der mislykkes med egen rede, ofte hjælper med at fodre unger hos slægtninge. Reden er æg- eller kugleformet, helt lukket med en lille sideindgang, bygget af mos og lav bundet sammen med spindelvæv, så væggene bliver elastiske og vokser med ungerne, og foret med op mod 2.000 småfjer. Om vinteren sætter familieflokke på 6-20 fugle sig tæt sammen på en gren om natten for at dele varmen. Halemejsen er den eneste europæiske repræsentant for familien halemejser (Aegithalidae) og har en hale, der udgør mere end halvdelen af den samlede kropslængde.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Halemejser