Halemejsen høres oftest, før den ses — flokken holder sammen med en konstant, ivrig summen af kontaktkald. De almindeligste lyde er et tyndt, knirkende "*tsrii-tsrii-tsrii" og et kort, snadrende "tup-tup-tup*". Kaldene er artens sikreste feltkendetegn, fordi de små fugle ofte bevæger sig skjult i grenværket. Noget egentligt sangkald mangler; i stedet høres en lavmælt blanding af den samme knirken og snadren i yngletiden.