Hulduen er en hulruger og yngler i træhuller, ofte i forladte sortspættehuller, da den ikke selv kan hugge et hul ud. Den tager også gerne større kasser. Kuldet omfatter normalt 2 æg, og som hos andre duer fodres ungerne til at begynde med med næringsrig kropmælk, som begge forældre danner. Arten kan få flere kuld i løbet af en sæson.