Huldue (Columba oenas) i Danmark
Hulduen er cirka 28-32 cm lang med et vingefang på 60-66 cm og en vægt på omkring 230-350 gram - tydeligt mindre og slankere end ringduen. Kroppen er jævnt blågrå med et rødlilla skær på halssiden, som har et svagt grønt glimt. På den sammenlagte vinge ses to korte, ufuldstændige sorte vingebånd, og halen har en mørk spidsrand. Hulduen mangler helt de hvide tegninger, som kendetegner ringduen, hvilket er et vigtigt kendetegn i felten. Øjet er mørkt, og næbbet er lyst med en rødlig basis. I flugten virker vingerne mørktkantede, og fuglen giver et kompakt indtryk.
Hulduens kald er et dæmpet, tostavelses og let knirkende kurren, der ofte gengives som "oo-roo-ooh" med tydelig betoning på den første stavelse - mørkere, mere hæst og dæmpet end ringduens fyldigere kurren, og det høres især om foråret og forsommeren. Arten er hulrugende og yngler i trædhuller, ofte forladte huller efter sortspætte, da den ikke selv kan hakke sig et hul ud, og tager også gerne større redekasser. Kuldet omfatter normalt kun 2 æg, og som hos andre duer fodres ungerne indledningsvis med næringsrig kropmælk fra begge forældre. Hulduen er knyttet til ældre løvskov, bøgeskov samt parker og godsmiljøer med gamle, hule træer, og bestanden har været i fremgang. Føden består hovedsagelig af frø, bog og korn, som samles på jorden, ofte sammen med ringduer, og adgangen til agern og bog om efteråret har stor betydning for fuglenes kondition før trækket. Som kortdistancetrækfugl forlader de fleste hulduer ynglepladserne om efteråret mod Vest- og Sydeuropa og vender tilbage allerede i marts-april.
Hurtige fakta
- Levested: Skov, parker, byer
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Duer