Tyrkerdue (Streptopelia decaocto) i Danmark
Tyrkerduen (Streptopelia decaocto) er en mellemstor, slank due med en længde på 29-33 cm, et vingefang på cirka 47-55 cm og en vægt på 150-240 gram. Kroppen er lys sandgrå med en lidt varmere beige tone, undersiden lysere og vingespidserne mørke. Det helt afgørende kendetegn er en smal, sort halvring om nakkens bagerste del, kantet af en tynd hvid linje. Halen er ret lang med hvide yderdele, der ses tydeligt i flugten og ved landing, hvor duen ofte breder den ud. Øjet er rødt og næbbet mørkt; kønnene ligner hinanden.
Kaldet er et monotont, trestavelses og noget ensformigt "ku-KUU-ku" med tryk på midterstavelsen, der gentages ihærdigt fra tage, antenner og trætoppe, og ved landing høres desuden et nasalt, skrattende "æhr". Tyrkerduen er et af de tydeligste eksempler på en hurtig, naturlig områdeudvidelse: i løbet af 1900-tallet spredte arten sig fra det sydøstlige Europa mod nord og vest og nåede Skandinavien omkring midten af århundredet, hvor den i dag er en almindelig bygdefugl. Den er knyttet til bebyggelse og er standfugl året rundt. Reden er en tynd platform af kviste i en tæt hæk, busk eller træ i frodige haver og parker; hunnen lægger normalt 2 hvide æg, og parret kan få flere kuld i en lang ynglesæson fra sen vinter til efterår. Føden består mest af frø, korn, knopper og skud, og tyrkerduen er en flittig gæst ved foderbrættet, hvor den gerne tager spildkorn og solsikkefrø - en vane, der har bidraget til artens succes i byerne.
Hurtige fakta
- Levested: Skov, parker, byer
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Duer