Turtelduen er en lille, nydelig due på 26-28 cm, med et vingefang på 47-53 cm og en vægt på 130-180 gram – mærkbart mindre og slankere end tyrkerduen. Ryg og vingedækfjer har en varm rustbrun grundfarve med sorte fjælmønstre, hvilket giver et smukt perlemorsagtigt udseende. Hoved og nakke er blågrå, og på halssiden ses en lille plet med sorte og hvide striber, mens brystet har et rosa skær. Halen er ret kort og afrundet med tydelige hvide kanter og hjørner, som ses, når fuglen spreder den, og den hurtige, let rykvise flugt adskiller sig fra tyrkerduens.
Lyden er en blød, behagelig og rullende spindende "turrr-turrr" – et af sommerens mest karakteristiske fuglekald i det åbne agerland. I Norden er turtelduen en meget sjælden ynglefugl, og antallet af par er lille og stærkt faldende. Tilbagegangen er dramatisk i hele Europa og skyldes et intensiveret landbrug, der har mindsket adgangen til frøplanter, omfattende jagt under trækket i Sydeuropa samt tørke og ørkenspredning i overvintringsområderne i Sahel-bæltet. Arten yngler i åbent, varmt agerland med buskadser, hække og lunde, hvor reden er en spinkel kvistplatform i en tæt busk; hunnen lægger normalt 2 hvide æg, som begge forældre ruger på i omkring to uger, hvorefter ungerne fodres med kromælk og bliver flyvefærdige efter knap tre uger. Føden består næsten udelukkende af frø fra vilde urter og græsser, hvilket gør arten sårbar over for et intensivt og ukrudtsfrit landbrug. På Den danske Rødliste 2019, som DCE ved Aarhus Universitet udarbejder sammen med Dansk Ornitologisk Forening, er arten vurderet som truet (EN) for den nationale ynglebestand.