Kernebider (Coccothraustes coccothraustes) i Danmark
Kernebideren er en tætbygget, storhovedet fugl med et enormt kegleformet næb, der kan knække kirsebær- og olivensten. Kroppen er kompakt og rødbrun, med sort hage og sort øjenmaske, grå nakke og sortblå vinger med et bredt hvidt bånd. Halen er kort. Næbbet er stålblåt om sommeren og beige om vinteren, og det store hoved sammen med den korte hale giver en karakteristisk, fortung silhuet i flugten. Fuglen måler 16-18 cm, har et vingefang på 29-33 cm og vejer 45-65 gram.
Lyden er et hårdt, skarpt og kort "ptik" eller "ptsik", ofte gentaget, samt et tyndt, højt "zrii" — sangen er diskret og høres sjældent, så arten opdages oftest på lætet. Kernebideren bygger en ret løs kvistrede, der placeres højt i et løvtræ, ofte på en gren langt ude fra stammen, og hunnen lægger normalt 4-5 æg, som begge forældre fodrer, primært med insekter i starten. Føden er domineret af store, hårde frø og sten — kirsebær- og slåensten samt bogfrugter og avnbøgefrø — og det kraftige næb kan udøve så højt et tryk, at fuglen kan knække sten, andre finker ikke kan klare. Arten lever i løvskov, parker og haver med kirsebær, avnbøg og bøg, er stand- til korttrækfugl, og kan trods sin størrelse være sky og svær at få øje på højt oppe i træerne. Kernebideren er den nordeuropæiske finke med det kraftigste næb og tilhører finkefamilien; den blev beskrevet af Carl von Linné i 1758. Arten yngler i løvskovsområder i store dele af Europa og i tempererede dele af Asien, og de nordlige bestande er trækfugle. Globalt er den vurderet som livskraftig (LC).
Hurtige fakta
- Levested: Skov, haver, marker
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Finker