Knopsvane (Cygnus olor) i Danmark
Knopsvanen er den "tavse" parksvane med orange næb og sort knop — en statelig og territoriehævdende, oprindeligt indført art, som nu er almindelig i det meste af Nordvesteuropa. Den er 140–160 cm lang med et imponerende vingefang på 200–240 cm og vejer 7–14 kg, hvilket gør den til en af de tungeste flyvedygtige fugle. Fjerdragten er helt hvid, halsen lang og S-formet, næbbet orange med en sort knop ved næbroden — knoppen er størst hos hannen. Benene er sorte. Arten er relativt tavs, men fnyser og hvæser, og i flugten giver vingeslagene en karakteristisk knirkende lyd.
Knopsvanen bygger et af Nordeuropas største fuglereder, altid ved vand — en høj bunke af siv, star og vandplanter opbygget tæt ved eller delvist ude i vandet, gerne i sivbælter eller på små holme. Hunnen lægger typisk 5–8 æg, som ruges i 35–40 dage, og begge forældre forsvarer reden og ungerne aggressivt. Den lever af vandplanter, som den napper op fra søbunden. Arten er standfugl i Danmark og bliver i landet hele vinteren, så længe den finder åbent vand — i parker og havne bliver den ofte fodret, hvilket gør, at den holder sig i nærheden også i kolde perioder. Om vinteren opgiver fuglene territorialiteten og samles i løse flokke på de bedste åbne vandområder. Knopsvanen forekommer først og fremmest i Europas og Asiens tempererede egne så langt østpå som Kina og er desuden indført flere steder i verden, blandt andet i Nordamerika og Australien. Den voksne fugl har et vingefang på godt to meter og en gennemsnitsvægt omkring 12 kilo, hvilket gør den til en af de tungeste fugle, der overhovedet kan flyve. I flugten høres et artsspecifikt vingebrus, som bærer langt.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Ynglefugl
- Gruppe: Svaner