Sangsvane (Cygnus cygnus) i Danmark
Sangsvanen er en stor vild svane på 140-165 cm med et imponerende vingefang på 205-243 cm og en vægt på 8-15 kg. Den kendes bedst på næbbet, hvor gult dækker mere end halvdelen og resten er sort, i modsætning til knopsvanens orange næb med sort knop. Hovedet er fladt uden knop, og halsen holdes typisk ret og lodret snarere end i S-form. I flugt kan familiegrupper høres kalde vedholdende, mens vingerne giver en susende lyd.
Sangsvanens råb er dybt og trompeterende, et "hoo-hoo hoo-hoo", der kan høres på flere kilometers afstand. Reden er en stor, dyndformet bunke af tagrør og vegetation direkte ved vandet - samme rede genbruges ofte år efter år. Hunnen lægger 4-6 store, grønhvide æg, som begge forældre ruger i 35-40 dage. Ungerne, kaldet cygnetter, forlader reden inden for et døgn og passes af forældrene i 3-4 måneder, og familien holder sammen hele vinteren. Om sommeren lever sangsvanen af vandplanter, mens den om efterår og vinter æder spildkorn og vintersæd på marker - den kan indtage 2-3 kilo vegetation dagligt. Om vinteren forstærkes de nordvesteuropæiske flokke af nordlige og islandske fugle, der samles ved isfrie søer og langs kysten. Sangsvanen er den vilde svane med det trompeterende kald: et dybt "hoo-hoo", der kan høres flere kilometer bort. Næbbet er gult ved basen og sort ude på spidsen, hvor det gule dækker mere end halvdelen, og hovedet er fladt uden knopsvanens knold. Halsen holdes rank og lodret og sjældent i den S-form, der er typisk for knopsvanen — sammen med kaldet de sikreste kendetegn, når de to arter ses sammen.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Vintergæst
- Gruppe: Svaner