Lille korsnæb (Loxia curvirostra) i Danmark

Lille korsnæb er 15-17 cm lang, har et vingefang på omkring 27-30 cm og vejer 35-50 gram. Fuglen har et forholdsvis stort hoved og et kraftigt næb, hvor de to næbhalvdele krydser hinanden i spidsen - en tilpasning til at vriste kogleskæl fra hinanden. Hannen er orange til teglrød med brunlige vinger, hunnen olivengul til grågrøn, mens ungfuglen er gråagtig og kraftigt stribet.

Det mest almindelige kald er et hårdt, metallisk "glip-glip", der ofte høres fra fugle i flugt eller fra flokke oppe i grantoppene, mens sangen er en blanding af kvidrende og hårdere toner. Lille korsnæb har en usædvanlig ynglesæson og kan yngle allerede fra januar til april, selv i frostgrader, så længe koglerne giver rigeligt med frø - reden bygges godt isoleret højt oppe i en gran, og hunnen lægger typisk 3-4 æg. Føden består først og fremmest af frø fra nåletræernes kogler, især granfrø, men også fyrrefrø, og det krydsede næb bruges netop til at presse kogleskællene fra hinanden, så tungen kan hente frøet ud. Arten yngler i nåleskov, men er ikke en egentlig trækfugl - i stedet er den nomadisk og vandrer dertil, hvor frøproduktionen er god, og i gode år kan der ske egentlige invasioner langt uden for det normale udbredelsesområde, mens fuglene i dårlige år i stedet trækker bort. Bestanden svinger derfor kraftigt fra år til år afhængigt af granens frøsætning, og arten vurderes globalt som livskraftig. Lille korsnæb hører til korsnæbslægten i finkefamilien og yngler over store dele af nåleskovsbæltet på den nordlige halvkugle. Korsnæbbene har et forholdsvis stort hoved og et særegent næb med krydsende næbspidser — en tilpasning til at vride frøene ud af koglerne, som har givet slægten dens navn. De voksne hanner er orange til teglrøde og hunnerne gulgrønne, men der er stor variation i farve, næbform og kald, hvilket har ført til mange diskussioner om opdeling i underarter eller selvstændige arter.

Lille korsnæb (Loxia curvirostra)

Hurtige fakta

Mere om Lille korsnæb

Flere finker

Se også arten i Sverige →