Munk (Sylvia atricapilla) i Danmark
Munken er en nydelig, men uanselig sanger på 13-15 cm med et vingefang på 22-24 cm og en vægt på 14-20 gram. Fjerdragten er grå på oversiden og lysgrå på undersiden uden iøjnefaldende tegninger. Det sikreste kendetegn er issen: hannen bærer en skinnende sort kalot - deraf navnet - mens hunnen og ungfuglen har en rustbrun. Kroppen er nydelig og kompakt, og fuglen holder sig oftest skjult i tæt vegetation.
Sangen er klar, fløjtende og velklingende med triller og rene toner i fraser på 4-6 sekunder - blandt de smukkeste fuglesange i den nordeuropæiske sommer. Kontaktkaldet er et hårdt, smækkende "tack". Munken yngler i løvskov med tætte buske, i parker og i haver, og bestanden er steget kraftigt de seneste 30 år. Reden bygges lavt i en busk eller et krat, en lille, løst skålformet konstruktion, hvor hunnen lægger 4-5 æg, som ruges af begge forældre i 10-15 dage; i den sydlige del af udbredelsesområdet kan parret nå et andet kuld. Om sommeren æder munken insekter, larver og edderkopper plukket i løvet, mens den sensommer og efterår skifter til bær og frugt som hyld og hæg. Arten ankommer sent i april og trækker som regel bort i september-oktober, men et stigende antal fugle overvintrer nu længere mod nord, hvor de tager fedt og æbler ved foderbrættet. Munken tilhører sangerfamilien (Sylviidae). Nordlige fugle trækker til Middelhavsområdet og Afrika syd for Sahara, mens bestandene i Vest- og Sydeuropa er standfugle, og et stigende antal overvintrer i dag længere mod nord, ofte ved foderbrættet. Globalt er arten vurderet som livskraftig (LC).
Hurtige fakta
- Levested: Krat, skov, vådområder
- Sæson: Sommerfugl
- Gruppe: Sangere