Gransanger (Phylloscopus collybita) i Danmark
Gransangeren er en lille, spinkel sanger på blot 10-12 cm med et vingefang på 15-21 cm og en vægt på bare 6-9 gram. Fjerdragten er oliven-brungrøn på oversiden og smudsig hvidgul på undersiden – et udseende, der er næsten identisk med løvsangerens. Det sikreste kendetegn i felten er benene: gransangeren har mørke, næsten sorte ben, mens løvsangeren har lyse, kødfarvede ben.
Sangen er gransangerens varemærke: et monotont, mekanisk "tjif-tjaf-tjif-tjaf", der gentages i uregelmæssig takt time efter time – deraf det engelske navn "chiffchaff". Kontaktkaldet er et skarpt, opadbøjet "huit". Gransangeren yngler i blandet skov og nåleskov med tæt underskov, gerne i fugtigere partier, og bygger en overdækket, kugleformet rede tæt ved jorden med 5-6 æg og 13-15 dages rugetid. Den lever af smådyr som insekter, larver og edderkopper. Som kortdistancetrækfugl ankommer den tidligt på foråret – før løvsangeren – og overvintrer i Middelhavsområdet og Nordafrika, mens nogle bliver i Vesteuropa. Gransangeren tilhører løvsangerfamilien (Phylloscopidae), som tidligere blev regnet til den bredere sangerfamilie. Arten er udbredt i det meste af Europa, omkring Middelhavet samt dele af det nordlige og centrale Asien, og den overvintrer i Sydeuropa, Sydasien og Nordafrika. Tidligere blev kanariegransanger, iberisk gransanger, kashmirgransanger og berggransanger regnet som underarter af gransanger, men behandles i dag som selvstændige arter. Gransangeren synger i timevis om dagen fra midt marts til juli og er en af de mest vedholdende sangere i nordisk skov. IUCN vurderer gransangeren som livskraftig (LC), og bestanden er stabil eller stigende i store dele af udbredelsesområdet.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Ynglefugl
- Gruppe: Sangere