Nordsanger (Phylloscopus borealis) i Danmark

Nordsanger er fjeldbirkeskovens sanger – kraftigere end lundsanger med et tydeligt øjenbrynsstreg og et klart vingebånd. Fuglen måler 11-13 cm, har et vingefang på omkring 18-22 cm og vejer 8-13 gram. Den har olivengrøn overside og hvidlig underside. Kendetegnende er den lange, tydelige lyse øjenbrynsstreg og et tydeligt hvidt vingebånd; undertiden anes et svagt andet vingebånd. Næbbet er forholdsvis kraftigt, og arten er noget større og kraftigere end lundsanger.

Sangen er en hurtig, trillende remse, ofte gengivet som "tsississississi" – en serie ensartede toner i jævnt tempo – mens kontaktkaldet er et hårdt "tsick". Nordsanger yngler i fjeldbirkeskov i det nordligste Fennoskandien, hvor arten har sin vestligste udpost med kun ganske få par; resten af udbredelsesområdet strækker sig østpå gennem Rusland til Alaska. Arten yngler på jorden i et kuppelformet redebygningsværk med sideindgang, godt skjult i vegetationen, og hunnen lægger typisk 5-7 æg – yngletiden er meget kort, tilpasset den korte nordlige sommer. Føden består af insekter og edderkopper, som plukkes mellem blade og kviste i birke- og pilevegetation. Nordsanger ses og høres bedst i juni-juli i fjeldbirkeskov med pilebuske i de nordligste fjelde; den ankommer sent, først midt i juni, og forlader allerede ynglepladserne i august for at trække mod Sydøstasien. Nordsangeren tilhører løvsangerfamilien (Phylloscopidae), som tidligere indgik i den nu opdelte sangerfamilie. Den forekommer fra det nordligste Europa og østpå gennem Rusland samt i Alaska — en usædvanlig udbredelse for en europæisk sanger, der rækker helt over på den amerikanske side af Beringstrædet. Indtil for nylig blev kamtjatkasanger og japansk sanger regnet som underarter af nordsanger, men begge udskilles i dag som selvstændige arter, og globalt er nordsangeren vurderet som livskraftig (LC).

Nordsanger (Phylloscopus borealis)

Hurtige fakta

Mere om Nordsanger

Flere sangere

Se også arten i Sverige →