Østlig turteldue høres sjældent herhjemme, da fundene drejer sig om rastende vildfarne gæster uden for yngletiden. På ynglepladserne har den et blødt, dumpt og firstavelses kurren, der ofte gengives som et "hoo-hoo-hoo-hoo", dybere og mere monotont end turtelduens spindende spillekald. Lyden høres især fra syngende hanner om foråret og forsommeren.