Østlig turteldue (Streptopelia orientalis) i Danmark
Østlig Turteldue er omtrent på størrelse med en ringdue, cirka 33–35 cm lang, og giver et kraftigt og mørkt indtryk. Oversiden er varmt mørkt rødbrun med sort skælmønster, og på halssiderne findes et tydeligt felt med sort-hvide striber. Brystet er lyserød-gråt, mens resten af undersiden er lysere. På flugten ses en mørk, let kileformet hale med en lys spidskant. Sammenlignet med den almindelige turteldue virker arten mere ensartet mørk på ryggen, har bredere og mere runde vinger samt en gråere, mindre kontrastrig underhale og undergump.
Østlig Turteldue høres sjældent i Norden, da fundene gælder rastende strejfgæster uden for yngletiden. På ynglepladserne har den et blødt, dumpt og firstavet kurren, ofte gengivet som "hoo-hoo-hoo-hoo", dybere og mere monotont end den almindelige turteldues spindende spilkald, og lyden høres især fra syngende hanner om foråret og forsommeren. Arten yngler i et bredt bælte fra Uralbjergene østpå gennem Sibirien til Japan, hvor den bygger en enkel, spinkel kvistplatform i et træ eller en busk; kuldet omfatter normalt to æg, og ungerne fodres de første dage med næringsrig kropmælk fra begge forældre, ligesom hos andre duer. De østlige bestande er langdistancetrækfugle, der trækker sydpå til overvintringsområder i Sydasien. Føden består først og fremmest af frø og korn, der plukkes på jorden i åbent terræn, suppleret med bær, knopper og andre plantedele. I Norden er arten en udpræget sjældenhed uden fast forekomst.
Hurtige fakta
- Levested: Skov, parker, byer
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Duer