Rødhalsen er en lille, rund fugl med lange ben, kort hale og store, mørke øjne – 12,5-14 cm lang, med et vingefang på 20-22 cm og en vægt på blot 16-22 gram. Usædvanligt nok for en nordisk sangfugl er hannen og hunnen ens i dragten: begge har det intenst orangerøde bryst og ansigt, afgrænset af en gråblå kant, mens oversiden er olivenbrun og undersiden hvid. Ungfugle mangler helt det orange og er i stedet brunspættede med gullige fjerspidser, indtil de skifter til voksendragt om efteråret.
Sangen er en af de mest værdsatte i den nordiske fugleverden – en perlende, melodisk kaskade af varierende fraser, mens kontaktkaldet er et skarpt "tick". Usædvanligt nok er rødhalsen en af meget få nordiske fugle, der synger aktivt om efteråret; hannen genoptager sangen i september for at forsvare et individuelt vinterrevir, og selv hunner kan synge for at holde konkurrenter væk. Reden bygges lavt ved jorden i rodvæltere, buske eller mursprækker af hunnen, som lægger 5-7 hvide til blegrosa, rødplettede æg; de ruges i 13-14 dage, og der er normalt to kuld om sommeren. Om sommeren lever rødhalsen af insekter, edderkopper og regnorme, som den finder på jorden – ofte ved at følge grævlinger, vildsvin eller havearbejdere for at fange opskræmte insekter – mens den om efteråret og vinteren skifter til bær, frø og insekter i barksprækker. Arten er delvis standfugl: nogle bliver i Nordvesteuropa om vinteren, mens de fleste trækker til Sydeuropa og Nordafrika i september-oktober. Rødhalsen hører til fluesnapperfamilien (Muscicapidae) og yngler over det meste af Europa, i Nordvestafrika og østpå til Vestsibirien; IUCN vurderer arten som livskraftig (LC).