Savisanger er en af Nordens mest sky sangfugle - den lever skjult dybt inde i tætte sivbælter og afslører sig næsten udelukkende gennem sin mekaniske, surrende sang. Fuglen er 13-15 cm lang, omtrent som en rørsanger. Oversiden er ensfarvet varm rødbrun uden striber, undersiden lysegrå til hvidlig med en utydelig brunlig tone på sider og bryst, og issen er lidt mørkere end ryggen. Undersiden af halen viser svage tværbånd, og næbbet er smalt og spidst. Arten mangler den tydelige lyse øjenbrynsstribe, som rørsangeren har - et vigtigt kendetegn. Den runde, aftrappede hale holdes ofte let løftet. I felten er savisangeren ekstremt vanskelig at få øje på, da den smutter væk i sivkorridorerne og sjældent viser sig åbent.
Sangen er umulig at tage fejl af: en uafbrudt, insektagtig surren, "zrrrrrr", der kan lyde uden pause i flere minutter ad gangen, med jævn og monoton tonehøjde - den minder om flodsangerens, men er lidt dybere og blødere, ligesom lyden af en elmotor på lavt gear. Hannen synger gerne om natten samt morgen og aften, skjult af sivenes stængler. Savisangeren er knyttet til tætte, høje sivbælter ved søer, damme og flodmundinger og kræver et mosaiklandskab med siv blandet med bredere vandflader og buske i kanten - den undgår smalle sivstrimler. Føden består af insekter og edderkopper, som plukkes fra sivblade og vandoverfladen, mens fuglen bevæger sig langs stænglerne med en muselignende smidighed. Reden bygges lavt i sivene, fæstet til nogle enkelte strå tæt på vandoverfladen, og kuldet på 4-5 æg ruges i cirka 13-14 dage. I Norden yngler savisangeren sjældent, mest ved søer og vådområder i syd, og den er en langtrækkende trækfugl, der overvintrer i det østlige Afrika. For den nationale ynglebestand i Danmark er arten vurderet som kritisk truet (CR) på Den danske Rødliste 2019, der udarbejdes af DCE/Aarhus Universitet sammen med Dansk Ornitologisk Forening.