Silkehale (Bombycilla garrulus) i Danmark
Silkehalen er en rosabeige, tofsprydet fugl, der i vintermånederne kan fylde parkernes og villahavernes rønnetræer i store flokke. Den er cirka 18-21 cm lang med et vingefang på 32-35 cm og en vægt på omkring 50-75 gram - altså på størrelse med en stær. Kroppen er blødt rosabeige med en tydelig tofs på issen og en sort øjenmaske, der løber ud i en spids. Halespidsen er gul, vingen er sortvid med gule og hvide tegninger, og på vingefjerene sidder små røde, voksagtige udvækster, som har givet fuglen dens navn. Den fyldige, silkebløde fjerdragt gør arten umiskendelig.
Kaldet er vedholdende, surrende og klingende, ofte gengivet som et tyndt "sirrr" - fra en hel flok høres en samlet, klokkelignende klingen, som ofte afslører fuglene, længe før man får øje på dem højt oppe i et bærtræ. Silkehalen yngler i de nordlige nåleskove, hvor den bygger en skålformet rede af kviste, laver og mos, gerne nær toppen af en gran, og lægger et kuld på omkring fem æg; under ynglesæsonen lever fuglen overvejende af insekter, som den fanger dygtigt i luften. I Danmark kendes arten dog primært som vintergæst - om efteråret og vinteren optræder store flokke i hele landet og lever da næsten udelukkende af bær, især rønnebær, men også tjørn, hyld og faldæbler; en sulten flok kan tømme et helt bærtræ på kort tid. Hvor mange fugle der når sydpå, svinger kraftigt fra år til år og styres af bærtilgangen i nord - dårlige bærår i norden sender store invasioner sydpå. Gærede, overmodne bær kan gøre fuglene lettere berusede, hvilket sommetider fører til kollisioner med vinduer. Silkehalen er 18-21 cm lang med et vingefang på 32-35 cm og en vægt på 50-75 gram — altså i samme størrelsesklasse som en stær. Kroppen er blødt rosabeige med en fremtrædende top på issen og en sort øjenmaske, der løber ud i en spids, mens halespidsen er gul. På svingfjerene sidder små røde, voksagtige udvækster, som har givet arten dens navn.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Vintergæst
- Gruppe: Silkehaler